Journalist, forfatter og nyhedsvært, Mikael Kamber tilbyder fire forskellige foredrag, der alle tager udgangspunkt i positiv psykologi og arbejdsglæde. Læs om foredragene herunder eller kontakt os for at høre mere.

Vi er bedst når vi er glade

– et foredrag om hvad glæden betyder for vores liv, og hvordan vi kan skrue op for den.

Vær forberedt på en indsprøjtning med inspiration, humor og viden, når Mikael Kamber fortæller, hvor meget glæden betyder vores liv: Når vi er glade, er vi mest effektive, mest kreative og mindre syge, vi lever endda længere.

Foredraget bygger på den banebrydende viden, som hjerneforskningen og forskningen i positiv psykologi har bragt frem i de senere år. Du får blandt andet indblik i:

  • hvorfor vi har en medfødt tendens til at fokusere mere på det negative end på det positive
  • hvorfor det er en rigtig god idé at træne sig op til at ramme en balance, hvor det negative ikke fylder mere end nødvendigt, og hvor det positive fylder så meget som muligt
  • hvordan du langsomt, men sikkert, kan ændre din adfærd, så du får en gladere hverdag

Undervejs får du mulighed for at mærke og opleve nogle af foredragets vigtigste pointer på dig selv.

Foredraget tager udgangspunkt i Mikael Kambers bestseller ”Vi er bedst, når vi er glade” og hans seneste bog ”STÆRKERE”. Du har mulighed for at købe et signeret eksemplar af bøgerne efter foredraget.

Varighed: Fra 45 minutter og opefter.

STÆRKERE

– dyrk dine styrker, håndtér dine svagheder.

Med foredraget ”STÆRKERE” leverer Mikael Kamber en underholdende, veldokumenteret og til tider personlig beretning om, hvordan man finder styrkerne i sig selv og andre. Han fortæller, hvorfor både arbejdspladser og enkeltpersoner gør klogt i at investere flere kræfter i styrker end i svagheder.

”Når du arbejder bevidst med dine styrker, løfter du dig selv. Og når du ser styrkerne i andre, løfter du også dem. Styrkerne er kongevejen både til at skabe personlig trivsel og gode arbejdspladser,” siger Mikael Kamber.

Kunsten er at kunne håndtere både styrker og svagheder – og vide, hvordan man navigerer mellem dem:

  • Hvornår det klogt at fokusere på svagheder, fejl og alt det, der ikke fungerer?
  • Og hvornår er det klogere at bruge sine kræfter på styrker og alt det, der fungerer godt?

I foredraget leverer Mikael Kamber en meget håndgribelig metode.

Foredraget bygger på dokumenteret forskning og den nye bog ”STÆRKERE – dyrk dine styrker, håndtér dine svagheder”, som Mikael Kamber har skrevet sammen med konsulent René Oehlenschlæger. Der er mulighed for at købe et eksemplar af ”STÆRKERE” efter foredraget.

Varighed: Fra 60 minutter og opefter.

Gør det, I er bedst til på arbejdet

– sådan skaber I en arbejdsplads, hvor folk laver det, som de både er gode til og nyder at lave.

Virksomheder og organisationer, der arbejder med udgangspunkt i medarbejdernes styrker, klarer sig langt bedre end gennemsnittet. Det er dokumenteret gennem talrige undersøgelser.

Og samtidigt er det sund logik: For når folk får lov til at arbejde med opgaver, som de både er dygtige til og nyder, præsterer de bedre, end når de bliver bedt om at løse opgaver, der passer mindre godt til dem.

Styrkerne er kongevejen til at skabe gode og succesfulde arbejdspladser,” siger Mikael Kamber.

Foredraget giver dig indblik i, hvordan du både som medarbejder og leder kan være med til at skabe en styrkebaseret arbejdsplads. Du lærer en håndgribelig metode i tre trin:

  • Find styrkerne: Alt godt samarbejde hviler på, at man kender hinanden. Derfor skal du lære du en metode til at identificere og sætte navn på styrkerne i dig selv og dine kolleger.
  • Brug styrkerne: Når du har skabt dig overblik over styrkerne i dig selv og dine kolleger, har du nøglen til at organisere arbejdet sådan, at folk får de opgaver, der passer bedst til dem. Du lærer at arbejde med STÆRKERE-modellen.
  • Bliv ved: De fleste nye tanker har det med at løbe ud i sandet, når de møder hverdagen. Foredraget slutter med en håndgribelig metode, der hjælper dig til at holde fast og blive ved.

Efter foredraget får du adgang til gratis materiale, som du kan bruge fremover i dit arbejde med styrker.

Foredraget bygger på dokumenteret forskning og den nye bog ”STÆRKERE – dyrk dine styrker, håndtér dine svagheder”, som Mikael Kamber har skrevet sammen med konsulent René Oehlenschlæger. Du har mulighed for at købe et eksemplar af ”STÆRKERE” efter foredraget.

Varighed: Fra 3 timer og opefter.

Skru op for gejsten på arbejdspladsen

– et foredrag for medarbejdere og ledere, der ønsker en lavpraktisk metode til at skrue op for arbejdsglæden

Glade arbejdspladser er ikke bare gladere end de andre. De er også mere succesfulde.

Du får en indsprøjtning med inspiration og humor, når Mikael Kamber fortæller om den nyeste viden om de faktorer, der skaber arbejdsglæde.

Og nej, arbejdsglæde opstår ikke ved, at kantinen serverer gourmet-mad, og alle får dyre julegaver. Arbejdsglæde handler først og fremmest om konkret adfærd – som f.eks.:

  • hvordan I siger godmorgen
  • hvordan I brokker jer og reagerer på fejl
  • hvordan I anerkender hinanden og håndterer jeres succeser

I foredraget får du indblik i, hvorfor det er afgørende at ramme en sund balance mellem det positive og det negative i hverdagen. Du kommer også selv til at bidrage undervejs, for du skal være med til at identificere de former for adfærd, som I med fordel kan skrue op og ned for på netop din arbejdsplads.

Inden foredraget er forbi, har du besluttet, hvad der allerede i morgen bliver dit første skridt på vejen mod større arbejdsglæde. Og du ved, hvordan du og dine kolleger laver en lavpraktisk plan, der holder jer på sporet, også på en grå mandag.

Foredraget bygger på dokumenteret forskning og Mikael Kambers bøger ”STÆRKERE” og ”Vi er bedst, når vi er glade”. Der er mulighed for at købe et signeret eksemplar af bøgerne efter foredraget.

Varighed: Fra en time og opefter.

Foredrag med Mikael Kamber